Partnerskab med SEB
Her finder du information om det strategiske partnerskab mellem Ringkjøbing Landbobank og SEB, og hvilken betydning det har for dig som kunde.
Ringkjøbing Landbobank har indgået et strategisk partnerskab med SEB med det formål at styrke tilbuddene til kunderne. Det betyder, at Ringkjøbing Landbobank repræsenterer SEB på Private Banking-området i Danmark, og SEB repræsenterer Ringkjøbing Landbobank uden for Danmark.
Alle de Private Banking tilbud, som SEB tidligere tilbød i Danmark, er nu at finde i Ringkjøbing Landbobank.
Ringkjøbing Landbobank er en full service bank med speciale inden for Private Banking. Vi kan derfor tilbyde dig alle bankens produkter oven i de fordele, du har kendt fra SEB. Vores to banker bygger begge på tætte relationer til kunderne, og vi kan sammen tilbyde et endnu bedre Private Banking produkt i fremtiden.
Med partnerskabet har RingkjøbingLandbobank oprettet en ny afdeling i København. Den ligger i samme bygning som SEB, og SEB’s nuværende medarbejdere er flyttet med. Har du tidligere været kunde i SEB, så vil du således nu blive betjent og serviceret af den samme rådgiver, som du allerede kender.
Dine investeringsaftaler fortsætter naturligvis uændret, og den rådgivning og pleje, du har, fortsætter, som den er i dag.
Vi er klar til at svare på spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til partnerskabet med SEB, til dit kundeforhold eller andre forhold i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til samarbejdet. Vi er ydmyge over at have fået muligheden for i samarbejde med SEB, at vise dig vores passion for Private Banking samt for at kunne tilbyde en større produktpalette. Det ser vi som et godt og solidt grundlag for vores fremtidige samarbejde.